TAK!!

For Sørensen,

TAK

Efter jeg delte bloggen på facebook igår, har det bare væltet ind med "synes-godt-om" tilkendegivelser. Det er så dejligt!! Var jo i forvejen høj på prednisolon og sidste kemo-hype i går, så kunne på ingen måder sove. Lå og spjættede og hoppede, og tjekkede ind på bloggen og facebook, hvert andet minut:-) Tak for det, en vild oplevelse!!

Og så var det jo sidste kemo-dag i dag. Fik Troels til at tage et billede til jer, med flag og det hele:

Det foregår sådan, at når man ankommer, er der altid lige lidt ventetid. Det kan man jo så udnytte til at spise morgenmad. Man spiser meget på en kræftafdeling:-) Som de siger, hellere tage par kilo på, end at tabe sig. Jeg har dog heldigvis formået at holde min i forvejen lidt for høje vægt intakt! Primært fordi jeg i starten af kemo forløbet, spiste sundt og kontrolleret. Men med en nu meget lav blodprocent, ryger der en del mere hurtigt energi ind, læs: Hvidt brød og sukker☺️

 Det er jo en udvikling jeg gerne vil ændre igen (snart), men det er svært lige nu. Måske de to poser blod jeg skal have i morgen, giver et start-boost:-)

Nå,men når jeg så rammer de blå stole, skal jeg først sidde med en varmepude godt rundt om armen i min. et kvarter. Det gør det nemmere at finde venerne. Og så bliver der ellers bare skiftet poser i et væk. Først saltvand, så herceptin, så saltvand, så kemo og så saltvand igen. Alt i alt, tager jeg omkring 2kg på i væske, før jeg går 3 timer senere. Tak for lort..

Men det er også hyggeligt, og mærkeligt nok lidt vemodigt, og sige farvel til kemostolen. Jeg har haft mange gode snakke med med-patienter i den stol. Og mødt et fantastisk udsnit af det danske sundhedsvæsen, i form af sygeplejersker, læger, studerende og frivillige. Jeg kan ikke sætte en finger på det. Jeg har igennem hele kemo forløbet følt mig tryg.

 Altså pånær en gang, hvor jeg lå i fosterstilling og tudede bag et gardin,  indtil jeg fik noget beroligende! Der lærte jeg på den hårde måde, at kombinationen af dårlig søvn og glemt tilkaldning af opbakkende pårørende, er en dårlig kombi for mig.

Så Farvel til den sidste pose kemo:

Og goddag til et nyt forløb, i form af de der 6,5 ugers strålebehandlinger. Starter hårdt ud i morgen, med scanning af brystkassen og planlægning af forløbet. Og så 2 timers krop og kræft. Afsluttet med 2 poser blod!

Nok om fysikken. Jeg har også været til møde i min elskede samtale gruppe på Hejmdal her i eftermiddags. Som kræftpatient er det befriende at mødes med ligesindede og dele sorger og glæder. Når jeg går fra de møder, er jeg altid helt let, svævende. Låget er lettet, presset er af. Dejligt! Jeg vil til alle tider anbefale det som et must-do supplement til den fysiske behandling.

Bagefter går jeg fra Trøjborg ned igennem Århus og tager bussen fra Klostertorv eller Magasin. Jeg er inkarneret Århusianer:-) Elsker min lille by, der tror den er stor. Elsker cafeerne, brostenene, spritterne ved Frelsens hær, de 50.000 studerende og alle minderne fra hele mit liv, der ligger printet ind i fortovene. Her kan jeg gå alene, og skjule mig under min hue og ingen kan se jeg er syg.

Kys K