Tilbage til hverdagen

I fredags fik jeg endelig sidste strålebehandling...Eller endelig og endelig, det føles mærkeligt nok, lidt tomt nu. Og farligt. Farligt at jeg ikke bliver tjekket hver dag af en sygeplejerske, og spurgt hvordan jeg har det. Og tomt, fordi hospitalet har været mit liv de sidste 8 måneder, og jeg nu skal vende tilbage til en normal hverdag. Så skøre ambivalente følelser kører rundt indeni. 

Har fået at vide det er meget normalt. 

Fra nu af skal jeg kun melde ind hver tredje uge i et lille år, hvor jeg skal have en herceptin indsprøjtning i låret. Nå ja, og så skal jeg også have en årlig mammografi resten af livet. Den første ligger den 2/5. 

Går ud fra det bliver lidt som at vente på svar for en AIDS test, de første par gange jeg skal have lavet den.. 

Det er jo ikke fordi jeg er bange for at jeg skal få brystkræft igen imorgen, men jeg er godt klar over det kan vende tilbage. Måske om 10, 20 eller 30 år. Og det må jeg så leve med. Har tænkt mig og putte den info i en lille kasse og gemme den allerbagerst i hjerne. Og så kun tage den frem ved mammografi højtidligheden:-) Håber det lykkes! 

I går var jeg til møde med min chef. Havde frygtet det og tudet øjnene ud ved min psykolog en halv time inden det gik løs. Ikke fordi min chef er streng. Hun er faktisk enormt fantastisk, nede på jorden og god til at finde løsninger der tilgodeser alle parter. Men fordi jeg skulle have sagt til hende jeg først kan starte på arbejde til marts. Og det hader jeg. For jeg havde jo allerede først sagt  januar og så februar, og nu bliver det så først til marts. Jeg er så utålmodig og vil bare så gerne (være rask). Så jeg glemmer at mærke efter, både i krop og sjæl, og kører for hårdt frem. Men både min læge og kontaktsygeplejerske rådede mig i fredags til at vente, så det gør jeg selvfølgelig. 

Altid noget jeg er så satans autoritetstro ;-)

Mødet på mit arbejde gik rigtig godt, gik derfra med en god fornemmelse i maven. Og glæder mig nu SÅ meget til den 3.marts, hvor jeg har første arbejdsdag, efter en pause på 2 år!! Det er jo sindssygt længe, så jeg ved at meget er ændret og jeg nok kommer til at kører "ny-i-job" stilen et godt stykke tid før jeg føler mig hjemmevant igen. Men det bliver fantastisk, har aldrig været mere taknemlig for mit arbejde, end jeg er lige nu. Og mine kollegaer, det er min anden familie, jeg skal tilbage til. Jeg har virkelig savnet dem.

Jeg håber selvfølgelig at jeg kan vende tilbage smækker og lækker, så jeg kører stadig på med faste-kuren og det går faktisk rigtig godt. Ihvertfald lige pt ;-) Jeg får virkelig meget ud af mærke min krop igen, på fastedagene. Det føles som om mine trælse madvaner har bedøvet den, så jeg slet ikke kunne mærke den. Men det er ændret nu. På de dage hvor jeg ikke faster, craver min krop mere fedt end ellers. Men det er heldigvis som om, jeg ikke kan konsumere så store potioner som tidligere, så det går nogenlunde lige op;-) glæder mig til at nå de 65 kg, som er et gammelt delmål for mig.

3,1 kg på 15 dage, det går fremad!!

I aften står menuen på pulled pork og X-factor, så det er vist godt jeg fastede i går!

God weekend!

Kys K

Fasten varer lige til påske...

Jeg er røget på kur bølgen, nærmere bestemt fastebølgen.. Altså sammen med en veninde, så vi kan dele sorger og glæder ved det:-) indtil videre er det mest SMS'er med ordene "JEG ER SULTEN!"...

Sult er egentlig en mærkelig størrelse, det er en følelse jeg ikke har mærket i mange mange år, åbenbart. For nu har jeg prøvet det rigtig, altså med 500 kalorier om dagen, istedet for de normale 2000. Og synes faktisk det er meget lærerigt. Jeg har jo ikke været rigtig sulten i LANG tid, bare snack-sulten, eller "åhhh, jeg har lyst til noget-sulten.." Som så er endt i "Det skal jeg da HA'!" Det er min ret! Og det har sat sig..

Så 5:2 kuren bliver nu prøver af, mest fordi den lover at man kan spise normalt 5 ud af 7 dage. Så det er altså kun 2 dage man skal faste:-)

Jeg har ikke investeret i bogen, men om 70 numre er den min til at låne på Åbyhøj bibliotek:-)  Så gør det indtil videre på min egen måde, søger inspiration på nettet og prøver selv at sammensætte menuen på mine fastedage.

Menu for første fastedag:

 morgenmad/frokost: omelet med rødløg, cherrytomater, basilikum og parmesan.

Aftensmad: marineret kylling med spinatsalat.

Omelet:

2 små økoæg

20g friskrevet parmesan

2 cherrytomater 

1 halvt rødløg

6 blade frisk basilikum 

Salt og peber

1 tsk olivenolie

Hak løget og svits det på panden i olie. Skær cherrytomaterne ud i kvarte og vend dem i løgene. Drys med friskhakket basilikum, og stil til side. 

Pisk æggene med lidt vand, og salt og peber. Og steg massen på en middelvarm pande. Kør panden rundt, så det "sætter" sig. Drys med parmesan og fyld på halvdelen af omeletten og fold den over fyldet. Lad den stå ved svag varme i 1-2 min. Og nyd den så, den skal holde længe! ikke noget med foran fjernsynet eller IPad'en, du skal have fuld valuta for pengene:-)

Jeg har erfaret at det for mig er bedst at vente til kl.11-12 med at spise, så holder mæthedsfølelsen længere. Det er også godt med masser af vand og sort the, for at lige tage toppen af sulten. Og så er 

finten bare at hele tiden minde sig selv om at imorgen må jeg spise normalt igen. Det er er kun en dag. Og det er mig der kører bussen:-)

Aftensmad:

1 kyllingebryst skåret i tern

2 spsk mørk soya

1 tsk akacie honning

2 tsk karry

1/2 hakket rødløg

1 fed hakket hvidløg

1 stor håndfuld frisk spinat

1 tsk æblecidereddike

1 tsk dijonsennep

1 tsk akacie honning.

Bland marinaden af soya, honning, karry, rødløg og hvidløg. Skær kyllingebrystet ud i tern og vend det i marinaden. Lad det hvile i køleskabet i 2-3 timer. Steg det derefter på panden, sørg for det er gennemstegt. 

Bland dressingen af æblecidereddike, dijonsennep og akacie honning. Skyl spinaten og vend den i dressingen. Bon appetit!

Synes godt jeg kan se på vægten, at jeg tænker over hvad jeg spiser, ihvertfald nogle dage om ugen:-)

Sammen med den daglige cykeltur (jeg hver dag overvejer stærkt at springe over) tror jeg, jeg er godt på vej.. Nu må vi se!

Det er 1,7 mindre end for en uge siden. Det er da meget godt. 

Kys K

Nytår...nyt hår!

...håber jeg ihvertfald! Synes bare det vokser alt for langsomt, og det grå/hvide gør heller ikke meget for fylden ;-) glæder mig som et barn til at kunne får frisure igen, tænker jeg skal ud i noget Trine Dyrholm-arvingerne look. Synes hun er så fin.

Har brugt de første par dage af det nye år, til at synke alt det der skete sidste år...tror måske det kommer til at tage lidt længere tid end det, men.... Jeg er på vej :-) Så zen-musik i de store ørebøffer, og ind og ligge på langs i sengen, og prøve at tømme hovedet. Jeg siger prøve, fordi det er næsten umuligt for mig, der dukker hele tiden noget op, indkøbsseddel, SMS, jeg har glemt at svare på, at vi vist snart skal have pudset vinduer. Tanker, bekymringer og pligter står i kø og råber "se mig, se mig!!" Og jeg prøver blidt at skubbe dem væk, uden at blive sur på mig selv over at de er der. Det er svært :-)

2013 var året hvor jeg mistede min mor og fik kræft.

 Men det var også året hvor vi flyttede i en dejlig villa-lejlighed i Åbyhøj, min søn blev 1 år og jeg lærte at livet er kort, men du kan gøre meget selv, for ikke at falde i selvmedlidenheds-hullet ;-) 

2014 bliver året, hvor jeg vender tilbage til mit arbejde, tilbage til det normale liv. Hvor jeg stopper med at være tydelig kræftpatient. I can't wait!! 

Det bliver også året hvor jeg kan sætte mig mine første nye mål, der ikke bare handler om at holde mig rask. Jeg har allerede et... ;-) eller jeg har faktisk mange, men priotering, Katrine! Det er mig der kører bussen! 

Det mål jeg har for 2014, er lidt grænseoverskridende for mig at dele. Men hvad fanden, vi lever kun en gang :-) Jeg vil gerne tabe mig 10 kilo, helst på maven..hæ hæ, ej, seriøst. Så nu smider jeg et billede af min vægt og håber det motiverer mig til at gøre noget ved det! 

    Jeg er 161 cm høj, så kan I selv regne BMI ud.. :-)

Jeg har længe, så længe jeg kan huske, brugt mad som plaster på såret, som det er synd-for-mig forkælelse, og det er jo altid lidt synd for mig, på den ene aller anden måde ;-) Og her snakker vi jo så ikke agurker og klidboller. Men mere Mac donaldsmad, chips, slik og kager. Det gik egentlig også meget fint indtil jeg fyldte 30. Så ændrede mit stofskifte sig (egen filosofi) og lortet begyndte at sætte sig. Rygestop og graviditet gjorde det heller ikke nemmere at tabe sig. Så nu er jeg overvægtig, og det har jeg sådan set været i en del år. Jeg er ikke fed, men bare overvægtig, med tendens til oppustet mave ;-) 

   Men jeg er også en anelse doven, og ikke særlig vedholdende, når det gælder ændring af mad og motionsvaner. Så nu må vi se, tror det bliver en kamp! Men som en eller anden sagde til mig, hvis jeg kan kæmpe med kræften og vinde. Kan jeg vel også vinde over mine maddæmoner. Glæder mig. Og I er selvfølgelig velkomne til at holde mig i ørene. 

Er jo desværre stoppet til Krop&Kræft, men det at gå der, har givet mig de basale redskaber til at køre videre på egen hånd. Jeg er startet op på spinning igen, og cykler nu til og fra strålebehandlingerne. Det er de første 10 kilometer om dagen. Og glæder mig til at starte op på styrketræning og yoga her i januar. Så må vi se om det er noget for mig. Ellers finder jeg bare noget andet ;-) der er heldigvis nok af tilbud. 

På madfronten, er der ingen tvivl om at jeg bliver nødt til at skrue gevaldigt ned for potionsstørrelserne. Og snacks. Og sukker og brød. Og op for grøntsager. Skal nok smide nogle billeder, hen af vejen. Og jeg kan love jer at jeg ikke bliver helt "nazi" omkring det, for så holder det ikke længere end tre uger..så meget har jeg da lært!

Kys K