Arbejd arbejd...

Jeg har nu været tilbage på arbejde i 14 dage. Altså det vil sige jeg har været ugens gæst, men en arbejdsuge på 12 timer fordelt over tre dage...

Jeg er flov, skammer mig over at indrømme, at det bare er så hårdt! At jeg er smadret psykisk og fysisk, når jeg har været der 4 timer. Mit hoved snurrer og jeg har brug for en lur. Det at skulle hente Svend bagefter, er nærmest uoverskueligt. Det er så hårdt at skulle erkende at jeg stadig ikke er helt rask. At jeg stadig er sindssygt træt. 

Jeg går i seng kl.20.00 senest, ligeså snart Svend sover, med en bukkende, skrabede, undskyldende mine over for resten af familien. Det er jo helt skidt..både for parforholdet og for voksenlivet. Ingen kreative projekter, ingen tv-serier og ingen børnefri-hed.. Ingen voksensnak og holden i hånd. 

Det er også svært at skulle accepterer min nye rolle på jobbet. 2 år væk, grundet barsel og mit brystkræftforløb, selvfølgelig er der sket noget. Der er sket meget! Kommet mange nye mennesker til. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Selv den måde vi smider skrald ud på, har ændret sig.Så nu skal jeg accepterer at jeg er på niveau med en skolepraktikant, at jeg skal lære alt fra bunden igen. 

Det gør ondt i hjertet, når sidemanden bliver spurgt om hun vil udfører, en af mine gamle arbejdsopgaver. Jeg bliver jaloux og ked af det. 

Jeg savner mit ansvar, min lederrolle, min tryghed i at mine viden var stor nok. 

For jeg vil jo bare SÅ gerne!! Men min krop og mit hoved forråder mig.. 

Det kommer til at tage tid og bygge op igen. Eller...Måske jeg aldrig får min gamle rolle igen? Måske jeg skal finde en ny?

Jeg kan jo desværre ikke gøre andet, end at lade tiden gå. Dette her kan jeg ikke forcere. Jeg bliver ikke hurtigere klar, af at stresse. Af at skrue forventningerne op. For det er MINE forventninger, der er problemet, ikke min chefs, mine kollegaer, eller det firma, jeg arbejder for. Tror egentlig ikke der er andre end mig selv der har forventninger. Måske kun til at jeg er rask og glad:-)

Jeg må simpelthen have tillid til at jeg bliver helt klar på et tidspunkt, at jeg vil kunne klare 37 timer igen. Lige nu føles det som en uoverkommelig opgave. 

Det føles også som en uoverkommelig opgave og klare mig igennem dagen, uden 12 timers søvn...

Zzzzz Zzzz

 

Kys K 

 

Formiddags-sensationen

Jeg har lige været i avisen. Altså i en af dem i sjovt format, en af dem, der godt kan lide historier er knivskarpe. Ingen gråzoner. Mere sådan sort/hvid journalisme. 

Jeg er glad, tager imod alt opmærksomhed med kyshånd. Det er jo en god sag, og jeg synes faktisk jeg har noget vigtigt at sige. Troede egentlig det var om kost og kræft. Men må erkende det vist handler lidt mere om følelser..åhhh, de feelings! De har styret mig hele mit liv og gør det stadig max. Og det kan jeg jo så forbande, eller omfavne...

Men vinklen på avisartiklen om mig, er egentlig det der undrer, forundrer og overrasker mig. For jeg er sikker på jeg feks sagde at jeg IKKE på noget tidspunkt i mit kræftforløb, har været bange for at dø. At jeg har FULD tillid til det danske sygehusvæsen, og at jeg synes, at jeg via positiv tankegang, har gjort forløbet så behageligt, som man nu kan gøre et kræftforløb ;-)

Men det er jo ikke det der står.. Der står lige netop at jeg har ligget i fosterstilling og været bange for at dø. At jeg først begyndte at spekulerer på at vende mit liv, da jeg fik konstateret brystkræft. Altså der vil jeg mene, det er en lidt mere on-going proces..At jeg feks sendte min mand i alkoholafvæning for tre år siden har betydet mindst lige så meget i mit liv, og virkelig rykket mig, min holdninger og min livsindstilling. Og hvis vi går længere tilbage, vil jeg sige, at det at jeg mistede min far som 24-årig, har givet mig mere sorg, end nogen type kræft vil kunne gøre. Men det er der selvfølgelig ikke plads til, i en artikel i BT. Der er heller ikke plads til at sige, at det der kræft, faktisk ikke var så slemt. At hvis man prøver at bevare humøret, hjælper det. Også på ens behandling. Det gjorde det ihvertfald på min.

Frygt sælger åbenbart aviser. Ikke positive tanker.

Kys K