Sidevisninger i alt

fredag den 25. oktober 2013

Realitetstjek?..total tappet for energi!

Med hensyn til kemo og medicinen der skal tage bivirkninger, har jeg erfaret, at det altså virkelig er en rutsjebane! Både psykisk og fysisk.. I går var jeg feks. høj på Prednisolon (binyrebarkhormon) og synes verden bare kunne komme an, og jeg magtede oceaner af ting. I dag..not so much!






Så efter en dejlig gåtur ved Brabrand søen i min by Århus (kan anbefales), har jeg faktisk bare ligget i fosterstilling..
Men så er det jo godt at jeg vise jer lidt af gårsdagens produktion af aftensmad 😉 


Jeg er jo en del af en familie, der omfatter min mand, mine to bonusdrenge på 10 og snart 12 år, og min søn på 14 måneder. Så det kan nogen gange godt være svært at finde en menu der stiller alle tilfredse. Måske især fordi jeg tit har lavet fem forskellige potionsanretninger, bare alle var glade! Total pleaser-mor☺️ En kan jo lide champignon, en anden kan ikke ( vi har to konsistenskræsne i huset) og det der med gulerødder kan man få galt i halsen, hvis man ikke er så gammel osv osv..

Nå, men i går ramte jeg plet med simpel dansk efterårsmad. Halleluja! Stegt flæsk med selleri/pastinak mos og æbleterninger. 




Blev inspireret af denne opskrift: Selleri/pastinak mos . Dog med lidt modifikationer, da ham på 14 måneder, får ondt i maven af cayennepeber og chili..

Til 4 1/2 personer:

800-1000g. svinebryst i skiver
1 knoldselleri
4-5 store pastinakker
En slat fløde eller olivenolie
Lidt revet muskatnød
Salt og peber
2 æbler (fra haven, hvis du er så heldig:-)

Skræl selleri og pastinak, skær dem ud i stykker, på størrelse med terninger, og kog dem i usaltet vand til de er møre.(20-30min). Hæld vandet fra og lad rodfrugterne dampe af i gryden. Mos dem eller smadder dem, jeg brugte en foodprocessor:-)  og spænd op med fløde el. olivenolie. Krydder med salt, peber og muskatnød.

Bank svinebrystet let og krydder det med salt og peber. Læg det på en rist, med en bradepande under, og steg det i ovnen i  ca. 35 min. ved 250 grader. Vend det en enkelt gang undervejs. Lad det dryppe af på køkkenrulle når det er færdigt.

Server med æbleterninger drysset over. Bon appetit :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar