Sidevisninger i alt

torsdag den 24. oktober 2013

En lille indrømmelse..

Nå, jeg kan jo ligeså godt lægge kortene på bordet!!
Har faktisk været igang med det med en sundere kost de sidste 2,5 måned, har taget billeder af det og lagt det på min private facebook side, i et album jeg døbte "kost mod kræft". Jeg har fået så god respons på det, at ideen til denne blog opstod, og det har holdt mig til ilden længe... 
   
 Problemet er jeg lige har være faldet i hul de sidste 14 dage... Altså det usunde hul, det med slik, chips og kager. Jeg har syntes det var så synd for mig!! -og maden, altså den usunde, har alle dage, været min måde at trøste mig selv på. Der er jo ikke noget at gøre ved det nu, andet end at komme op på hesten igen. 

Da jeg fik konstateret brystkræft, vidste jeg godt jeg blev nødt til at lave en radikal ændring i min kost. Så jeg kontaktede umahro.dk Umahro er en gammel ven fra Århus, men han er også en af de mest kompetente og professionelle kostvejledere, når det gælder "selvmedicinering" igennem kosten. Så igennem 1,5 times konsultation med ham, lærte jeg om, hvad jeg personligt kunne gøre for at holde kræften fra døren ;-)

Min nye kost i korte træk:

At sænke blodsukkeret markant, derfor ingen sukker og stivelse.

Min. 1/2 liter friskpresset juice om dagen, på 1 grøn grøntsag, 1 hvid, rød eller orange grøntsag, et stykke frugt og en citrusfrugt. 

Holde igen med mælkeprodukter, da de er vækstfremmende, også i forhold til kræften.

Spise økologisk kød og grønsager fra korsblomstfamilie.

Spise ingefær, gurkemeje, omega 3 og hørfrø dagligt.

Alt i alt, stenalderkost med lidt modifikationer ;-) derudover fik jeg også mange andre gode råd, til specifikke kemobivirkninger jeg kæmper med.

Jeg kan så selv tilføje, at jeg ikke skarp nok til at følge det 100%. Ihvertfald ikke her på falderebet af min kemobehandling. Der er simpelthen brug for lidt snyd engang imellem, hvilket jeg så holder til fredag/lørdag. Håber dog at kunne komme væk fra 80/20 og helt op på 100%, når overskuddet vender tilbage.

Billeder fra mit album "kost mod kræft"




Og dagens morgenmad/frokost:



Juice på broccoli, agurk, gulerod, pære, appelsin og ingefær. Drysset med malet hørfrø og gurkemeje.
Spejlæg, cappacio, avokado og mandler.
En lidt "fed" start, men jeg ved jeg har brug for det, efter pausen, og for at holde sukkeruhyret væk.


God torsdag derude, nu vil jeg igang med aftensmaden, som kommer til at bestå af flæsk med rodfrugtemos..











Ingen kommentarer:

Send en kommentar