Så det var ligesom kræften! Trit og retning er det jeg søger nu. Og glæde og gode ting i en til tider surrealistisk hverdag. Jeg prøver at vende mit liv om, på kost og motion, positiv livsindstilling, åbenhed og fordybelse. Men det er svært! Især for sådan en som mig, der har brugt de første 30 år af mit liv, på det stik modsatte. Mit motto var "lev stærkt, dø ung" på alle planer, jeg troede vel, et eller andet sted, at jeg var udødelig.
Så min. 20 Prince light om dagen, chokolade croissant og Cocio til morgenmad, Mac D. tre gange om ugen og min. 15 genstande sidst på ugen..nå ja, og ingen motion og en generelt lukket livsindstilling overfor alt nyt og anderledes var min hverdag. Jeg var ond i sulet og havde ondt i sulet :-)
Pt. har jeg så lavet nogle livsændringer. Jeg stoppede med at ryge for snart 3 år siden. Jeg stoppede med at drikke for lidt over 2 år siden. Og nu kæmper jeg så med mine sidste dæmoner, mine dårlige mad og motionsvaner. Det er jo ikke fordi jeg aldrig vil spise et stykke kage igen, men jeg bliver simpelthen nødt til at lære at styre maden, istedet for den styrer mig. Og for ikke have dårlig samvittighed hele tiden!
Bloggen her kommer meget til at handle om det, og om at være igang med kemo, samtidig med at jeg skal være mor, bonusmor, hustru og veninde. Og sikkert også alt muligt andet:-) Jeg vil forsørge at skrive så ærligt og uden filter som jeg kan. Og tro mig, jeg kan være meget ærlig:-) Jeg er selvfølgelig altid åben overfor spørgsmål, bare det er i god tone ;-)
Glæder mig til at komme igang!
Kærligst fra Katrine
Før:
Nu:
Kæreste Katrine
SvarSletDet er så dejligt at se dig herinde. Dejligt, at du er i gang med at udrydde de gamle dæmoner - og trods sygdommen - udvidde noget horisont og være god mod dig selv. Meget inspirerende for sådan gammel festabe, som mig også;)
Du er ærlig (det skal du fand'me ha:), sej og faktisk en lean mean figther machine! You Go Girl!!!
Stort kys og kram, Nuss
Tak min ven❤️ glæder mig til at se dig snart..
SvarSletKære Katrine
SvarSletMin bror fortalte mig om din Blog og jeg har nu siddet og læst, grædt og grint… Jeg kender dig ikke men jeg føler med dig. Det må være et sandt kaos til tider? At navigere i en storm så stor samtidig med at du skal holde ro en et familieliv. Jeg kan fornemme din styrke. Du har oplevet meget i dit forholdvis korte liv!? Og du skal opleve MEGET mere!
Jeg ønsker dig alverdens lykke på din rejse gennem kampen mod kræften. You can do it! Du har alt mulig grund til at få det bæst ned med nakken!
Kram herfra en ukendt læser
Camilla
Kære Camilla
SletTak for dine ord. Er glad for at du kan bruge det til noget :-) Ja, det er til tider rigtig kaotisk! Og når det sker, prøver jeg at tage en time af gangen. Det er nemmere;-) Og det at dele om det, fortælle om det, letter det hele for mig. Så jeg får også rigtig meget ud af denne blog, selvom det til tider er lidt grænseoverskridende ;-)
God Jul
Kram K