Sidevisninger i alt

onsdag den 12. marts 2014

Formiddags-sensationen

Jeg har lige været i avisen. Altså i en af dem i sjovt format, en af dem, der godt kan lide historier er knivskarpe. Ingen gråzoner. Mere sådan sort/hvid journalisme. 
Jeg er glad, tager imod alt opmærksomhed med kyshånd. Det er jo en god sag, og jeg synes faktisk jeg har noget vigtigt at sige. Troede egentlig det var om kost og kræft. Men må erkende det vist handler lidt mere om følelser..åhhh, de feelings! De har styret mig hele mit liv og gør det stadig max. Og det kan jeg jo så forbande, eller omfavne...

Men vinklen på avisartiklen om mig, er egentlig det der undrer, forundrer og overrasker mig. For jeg er sikker på jeg feks sagde at jeg IKKE på noget tidspunkt i mit kræftforløb, har været bange for at dø. At jeg har FULD tillid til det danske sygehusvæsen, og at jeg synes, at jeg via positiv tankegang, har gjort forløbet så behageligt, som man nu kan gøre et kræftforløb ;-)



Men det er jo ikke det der står.. Der står lige netop at jeg har ligget i fosterstilling og været bange for at dø. At jeg først begyndte at spekulerer på at vende mit liv, da jeg fik konstateret brystkræft. Altså der vil jeg mene, det er en lidt mere on-going proces..At jeg feks sendte min mand i alkoholafvæning for tre år siden har betydet mindst lige så meget i mit liv, og virkelig rykket mig, min holdninger og min livsindstilling. Og hvis vi går længere tilbage, vil jeg sige, at det at jeg mistede min far som 24-årig, har givet mig mere sorg, end nogen type kræft vil kunne gøre. Men det er der selvfølgelig ikke plads til, i en artikel i BT. Der er heller ikke plads til at sige, at det der kræft, faktisk ikke var så slemt. At hvis man prøver at bevare humøret, hjælper det. Også på ens behandling. Det gjorde det ihvertfald på min.
Frygt sælger åbenbart aviser. Ikke positive tanker.

Kys K


Ingen kommentarer:

Send en kommentar